Kursuskalender 2009
Spirituel psykoterapeut
2 1/2-årig uddannelse 2009-2011.
24 x 3 dage, fordelt på 2 1/2 år.
For 2009: 15.–17. april, 27.–29. maj, 24.–26. juni, 12.–14. august,
2.–4. september, 7.–9. oktober, 4.–6. november, 2. – 4. december.
Tiderne for 2010 og 2011 vil blive aftalt når holdet starter.
1 uges internat i 2. studieår.
Spirituel psykoterapeut uddannelsen:
En uddannelse som har til hensigt, udover at træne de traditionelle terapeutiske værktøjer, også at træne naturlige psykiske evner, for at forstærke effektiviteten og den dybere forståelse af det terapeutiske arbejde.
Udover at skulle arbejde intensivt med forskellige terapeutiske discipliner, både i teori og praksis, må de studerende også forvente en stærk personlig udvikling, da alt skal være afprøvet og integreret før man begynder at arbejde med andre mennesker.
Der er ingen form for tilknytning til hverken religion eller politik. Dog vil teorien være inspireret af bl.a. den Jungianske psykologi, tankegangen en smule
buddhistisk og humoristisk og troen på at vi har en sjæl, en naturlighed.
Forudsætningerne for at deltage er, at man er vant til at arbejde med sin egen udvikling, at man er i kontakt med sin intuition eller andre psykiske evner, at man kan finde glæde ved at se et medmenneske vokse, at man ønsker selv at udfolde sine potentialer og være sin egen autoritet.
Glæden, kærligheden og respekten skal være den vigtigste drivkraft.
Jeg glæder mig meget til at kunne dele min glæde ved at arbejde med mennesker på netop denne facon. Der hvor man kombinerer psykoterapien med sine psykiske evner, hvad enten det måtte være klarføling, klarsyn eller klarhøring.
Alle har vi evner, de er blot forskellige. Mit ønske er at støtte Jer i Jeres helt individuelle område og træne de terapeutiske værktøjer som I har det bedst med at arbejde med. Derfor vil der kun være max. 12 deltagere, så er der god plads til hver især.
At lave fejl under uddannelsen er en forudsætning for at deltage, for da lærer man mest. At få trykket på nogle af sine værste ”knapper”, eller blive konfronteret med sine skyggesider, vil ske helt automatisk. Det giver en fantastisk mulighed for at
grine af sig selv (efter en del tænders gnidsel og frustration) samt lære at holde af sig selv og andre på godt og ondt. Mange tårer pga.sorg og latter vil blive delt. Mange meninger vil blive udvekslet og mange udbrud af mindreværd og fordomme vil blive luftet. Men vigtigst af alt, er den rummelighed som I mærker vil udvikle sig.
For mig er det vigtigt at man ser på sin klient med respekt og ligeværdighed. Vi har alle vores frie vilje til at skabe det liv vi ønsker på godt og ondt, og vi har alle en iboende visdom og skaberkraft til at forvandle alting igen. Det må være en terapeuts vigtigste opgave at støtte et medmenneske i at finde styrken i sig
selv. Samt selv at være i konstant udvikling, da man kun kan støtte så langt som man selv tør træde.
Jeg glæder mig meget til at se, og værdsætter enormt at I vil dele Jeres udfoldelse med mig.
Nogle af de teorier og discipliner vi vil arbejde med:
• Personlighedspsykologi
• Udviklingspsykologi
• Kriser og traumer
• Stress
• Kommunikation
• Familieopstillinger
• Regressionsterapi
• Eventyr og arketyper
• Stemmeterapi
• Kropsterapi
• Psykiske evner såsom klarsyn, klarhøring og klarføling
• Mediumship
• Trance (tale og healing)
• Farveterapi
Der skal påregnes hjemmearbejde
Uddannelses opbygning:
Uddannelsen vil bestå af i alt 800 undervisningstimer, heraf:
• 40 timers egenterapi
• 100 timers casestudies
• 260 timers teori
• 400 timers praktisk træning
Hvilket vil medføre en momsfritagelse for kommende behandlinger efter endt uddannelse.
Eksamen:
Uddannelsen afsluttes med skriftlige og mundtlige eksamener med eksterne censorer, samt et certifikat.
Praktisk info:
Medbring hver gang liggeunderlag og tæppe.
Sted:
Rosengårdens Ungdomsskole, Hollufgårdsvej 187-189, 5220 Odense NØ.
Internat: En uge (evt. i et stort skovhus i Sverige)
Uddannelsespris:
Kr. 44.800,- incl. bøger, materialer, 10 timers egenterapi og internatophold, kaffe/te, frugt og kage.
Ved tilmelding indbetales kr. 4.800,- (gælder som tilmelding)
1. rate på kr. 20.000,- indbetales senest den 1. april 2009.
2. rate på kr. 20.000,- indbetales senest den 1. april 2010.
Indbetaling skal ske til: Danske Bank, konto: 4703-3587010054.
(Husk, skriv navn og uddannelse ved indbetaling).
Studieplan og de første bøger vil blive udleveret 1. gang.
Kontakt for yderligere oplysninger: Tlf. 6229 1339