Shamanisme
Shamanistisk ekstraktionshealing
Handler grundlæggende om at fjerne energiformer skabt af tanker, følelser, chock, overgreb mm. som skader fysisk, psykisk og spirituelt, samt hente den mistede energi/kraft.
Tegn på tabt energi/kraft: Konstant træthed, helbredsproblemer, depression, hele tiden småsyg eller uheldig.
Soul Retrieval
Handler grundlæggende om at hente mistede eller fragmenterede sjæledele tilbage. Dele som man kan have mistet i forbindelse med overgreb, ulykker, sorg, tab, smertefulde beslutninger mm.
Tegn på sjæletab: Depression, angst, manglende erindringer, følelsen af at gå ved siden af sig selv, eller ikke at have været sig selv siden en bestemt begivenhed, selvom den begivenhed ligger tilbage til den tidlige barndom.
Dine Totemdyr
Dine totemdyr er de dyr der viser noget om dine styrker, potentialer og natur.
Ved at finde dine totemdyr i de 7 retninger i Medicinhjulet, vil det give et meget nuanceret billede af hvem du er og hvordan dine reaktionsmønstre, strategier og natur er i forskellige sammenhænge. Hvordan du er som forælder, partner, kollega og ven. Hvilke jobs og interesser der vil være mest naturlige og hvordan du bruger din viden. Hvorfor du harmonerer naturligt med nogle mennesker og hvordan du kan forstå og dermed forvandle de konflikter du har med andre.
Se mere under Kurser
Hvad er Shamanisme?
Shamanisme er ikke en religion, snarere en spirituel disciplin. En disciplin der har været praktiseret gennem årtusinder, overalt på jorden, hos oprindelige folk.
Titlen shaman (oprindelig sibirisk betegnelse) dækker over andre titler som: Medicinmand, heksedokter, vølve, wica, kloge koner og mænd. Det er titler på de mænd og kvinder som kan rejse ind i "underbevidstheden", til den parallelle verden, eller hvad de australske aboriginaler refererer til som "Drømmetiden". Alt sammen for at skabe mulighed for healing og forvandling i mennesket og miljøet, i samarbejde med naturens rytme og den parallelle verdens hjælpere. Shamaner har altid været deres samfunds healere og psykologer.
En nær-død-oplevelse, en overvunden alvorlig sygdom og et helet psykisk sammenbrud er ofte det der går forud for valget/kaldet af den shamanistiske vej. Man har set døden i øjnene og fundet vejen tilbage til livet. En anden betegnelse for shaman er: "The wounded Healer".
Muligheden for at gå i lære hos en oprindelig shaman er efterhånden ret begrænset. Det er en uddannelse man ikke kan læse sig til, men som kræver lang tids træning.
Michael Harner, forfatter til "Shamanens Vej", har studeret mange oprindelige folk og deres form for shamanisme. Han har samlet alle de fælles grundregler og principper og kaldt det coreshamanisme. Ved at skabe "Foundation for shamanic studies" har han givet andre muligheden for at studere og træne inden for disse ældgamle discipliner.
Det er ud fra disse discipliner jeg er undervist og trænet i:
· Grundlæggende shamanisme.
· Ekstraktionshealing.
· Soulretrieval.
· Døden og dens processer.
Andre store inspiratorer har været: Jamie Sams, Sandra Ingerman, Anette Høst. De største læremestre og inspiratorer har dog været mine hjælpere og vejledere fra den parallelle verden.